I Kolding Storcenter kan enhver shoppingdrøm opfyldes

Masser af skøn natur og strand i cykelafstand

Mange udflugtsmuligheder til Koldinghus, Legoland mv.

Én time til Aarhus, Odense og grænsen

Aktivt idræts- og foreningsliv i kommunen

Gode skoler med høj undervisningseffekt

Nikolaj Quitzau

Udlejningsansvarlig

Mangler du en bolig? Så kontakt Nikolaj.

Derfor skal du (ikke) bo i Kolding

Er Kolding og omegn så et sted for dig at bo? Du får her vores bud på, hvem der får størst glæde af at leje en bolig i postnummeret 6000.

Er du under uddannelse? Så er Kolding helt oplagt. Byen har udviklet sig til lidt af et mekka for studerende med et blomsterende studiemiljø samt et hav af uddannelsesinstitutioner. Syddansk Universitet har en afdeling i Kolding med 21 forskellige uddannelser, du har IBA Erhvervsakademi, International Business College og Designskolen blot for at nævne nogle. Derudover finder du et stort udvalg af gymnasielle uddannelser.

Drømmer du om en alsidig hver dag med din familie? Med sin størrelse har Kolding en perfekt kombination af det hele. Du finder et stort udvalg af skoler og daginstitutioner, her er masser af fritidsaktiviteter og idrætsforeninger for børnene, ligesom du kan tage dem med til Kolding IFs og KIF Koldings kampe i weekenden – hvis det da ikke skal være hyggelig shopping i Kolding Storcenter eller mere finkulturelt på Trapholt Museum. Kolding har kort og godt lidt af det hele bedst eksemplificeret med et rigt byliv kombineret med en marina, strand og naturskønne områder lige udenfor døren.

Normalt peger vi altid på gruppe af folk, for hvem et område ikke er interessant at bo i. Det har vi dog oprigtigt svært ved i Koldings tilfælde. Der mangler måske lidt på den gastronomiske scene, hvis du ynder at spise ude hver weekend, men ellers er svært at udpege, hvem der ikke skulle blive glad for at bo i Kolding.

Kolding Storcenter har alt, hvad hjertet begærer

Man fristes næsten til at sige, at Kolding er kendt for sit storcenter. Folk kører gerne langt og længe for at bruge en lørdag i shoppingcentret, der byder på 120 butikker med alt fra en gigantisk Bilka i flere afdelinger til lækre niche-forretninger som eksempelvis Oles Chokolade.

Der tilbydes 2.800 gratis parkeringspladser, og det er ikke kun praktisk, hvis du skal gå shopamok eller købe stort ind, men også hvis du vil besøge Koldings biograf, som er placeret i netop Kolding Storcenter. Her er der masser af plads til en hyggelig eftermiddag med familien eller en date om aftenen i en af biografens seks moderne sale.

Har du brug for at slukke tørsten eller stille sulten, finder du desuden 17 forskellige spisesteder. Velkendte klassikere som blandt andet Joe & the Juice, Carls Jr., og Starbucks er at finde i centret.

Her er åbent alle hverdage fra kl. 10 – 20, mens du både lørdage og søndage kan slå dig løs med dankortet fra kl. 10 til 17. Desuden har Bilka åbent fra kl. 7 – 23 alle dage.

Er du ikke lige typen, der tænder på et storcenter, men hellere vil i gågaden? Så byder Kolding heldigvis også på det midt i centrum med et hovedstrøg med små snørklede gader og kroge, hvor du finder masser af spisesteder og caféer.

Universitet og uddannelser i massevis

Når du tænker på store uddannelsesbyer, tænker du formentlig København, Aarhus, Odense og Aalborg – og det med god grund.

Men Kolding har faktisk udviklet sig til noget af et centrum for både ungdoms- og ikke mindst videregående uddannelser. Syddansk Universitet har eksempelvis en afdeling i Kolding med over 2.500 studerende fordelt på 21 forskellige uddannelser, og på 40 minutter med tog kan man være i Odense, hvis man ønsker et større universitet.

Kolding er også kendt for sit erhvervsakademi IBA, der var blandt de første i Danmark til at omfavne undervisning i digital markedsføring og e-commerce. Herudover finder du Designskolen og UC Syd (pædagoguddannelsen) i byen blandt de videregående uddannelser, for uden flere gymnasier, handelsskole, HF mv.

Kolding er en kæmpe sportsby

Uanset om du – eller din familie – nyder sport ved at dyrke det selv eller følge med fra tribunen, kan Kolding opfylde behovet.

Byen er ikke mindst kendt for sine triumfer på håndboldbanen, og selvom der har været længere mellem succeserne i de senere år, har herrerne stadig et hold i landets bedste række og en passioneret fanskare.

Samtidig har byens fodboldklub efter mange magre år i 2. division fået vind i sejlene og konsolideret sig i 1. division, så hvis du mere er til spillet med 11 mod 11, er der også et stadion, der er værd at besøge om søndagen.

Byen byder også på en stor golfklub og tennisklub, for uden det meget aktive foreningsliv, der er spredt ud over hele byen. Størst er Kolding Idræts Forening med 10 forskellige afdelinger, ligesom områder i Kolding Kommune som Dalby, Seest og Vonsild også har deres egne gymnastik- og idrætsforeninger.

Der findes desuden to svømmehaller i kommunen. Slotssøbadet, der ligger centralt i Kolding, får desuden forrygende anmeldelser på Google. Her har over 1.200 personer afgivet deres bedømmelse, hvilket har resulteret i en karakter på flotte 4,3 ud af 5.

Bo tæt på marina, strand og enestående natur

Kolding har en fantastisk placering, når det kommer til omgivelser. Rebæk Strand ligger på den sydlige side af Kolding Fjord, og her kan du nyde de varme sommerdage i en behagelig afstand dit hjem. Er du frisk, hopper du på cyklen i det gode vejr, og ellers er der også gjort plads til parkering. Her kan du desuden også windsurfe uden for solbadningssæsonen.

Er du ikke så meget til at dyppe tæerne i vandet, men elsker åbent hav, har desuden Kolding desuden en hyggelig marina med bådpladser og enkelte spisesteder.

Elsker du at snøre traveskoene, så er både Slotssøen ved Koldinghus og Kolding Ådal oplagte og smukke steder at få nogle kilometer i benene, ligesom Geografisk Have er ideelt, hvis der også skal være lidt aktiviteter og underholdning for børnene under åben himmel. Endnu mere kendt er nok Skamlingsbanken lige syd for Kolding, hvor ikke både de lokale kommer, men også turister fra nær og fjern nyde det storslåede syn på skråningerne.

Kort til grænsehandel – og resten af Danmark

Geografisk ligger Kolding virkelig i et smørhul, når det kommer til at transportere sig rundt i Danmark.

Hvis du elsker en hyggelig tur over grænsen for at købe ind, kan du være ved Fleggard, Poetzsch, Otto Duborg og alle de andre på bare en time. Skal du på ferie, kan du være i Billund Lufthavn på 40 minutter med bil. Her finder I naturligvis også Legoland.

På 25 minutter kan du være i både Vejle og Fredericia, mens du til Horsens har 40 minutter og lige over en time til Aarhus. Kører du mod Fyn, kan du være i Odense på en time, mens du i vestlig retning kan nå Esbjerg på 50 minutter. Kolding er ganske enkelt fantastisk forbundet med både E20- og E45-motorvejen til tusindvis af arbejdspladser og massevis af oplevelser.

Nikolaj Quitzau

Udlejningsansvarlig

Mangler du en bolig? Så kontakt Nikolaj.

Har du spørgsmål?

Peter Larsen

Kundeservice

88 44 09 94 peter@nemlejebolig.dk